Du skal logge ind for at skrive en note

Hvad er sproghandlinger?

Situationen viser, at det ikke er samme emne, de to refererer til. Men hvad er det i virkeligheden, at de kommunikerer til hinanden?

© Morten Ingemann

Situationen viser, at det ikke er samme emne, de to refererer til. Men hvad er det i virkeligheden, at de kommunikerer til hinanden?

© Morten Ingemann
Du skal logge ind for at skrive en note

Sproghandlingsteori og -analyse er et sæt redskaber til at tydeliggøre talesprogets mulige betydninger. Analyser af sproghandlinger kan også fortælle en hel del om relationerne mellem de talende, for sproget er den lim, der binder os sammen socialt.

Når vi taler, handler vi for at regulere verdenen med sproget, deraf navnet sproghandlinger. Teorien kaldes også for pragmatik (pragma = at handle), men i denne bog vil vi bare kalde den for sproghandlingsteori og -analyse. I andre bøger om emnet kan man støde på begrebet talehandlinger (på engelsk speech acts), men det handler om det samme.

Teorien tager udgangspunkt i, at hver gang vi siger noget (sproghandler), gør vi det fordi, der er noget i verden, vi ikke er helt tilfredse med, noget vi gerne vil have ændret eller bare justeret lidt på. Selv når vi "small talker", er det med udgangspunkt i en utilfredsstillende situation. Vi ønsker social kontakt eller vi ønsker at undgå den upopularitet, vi kan risikere ved ikke at optræde høfligt og socialt.

Når man analyserer sproghandlinger, går det ud på at finde ind til kernen af fire forhold:

  1. Hvad ytringen kommunikativt tæller som, dvs. om det er ros, en reprimande, neutral information, et spørgsmål, en appel om hjælp, small talk eller noget andet.
  2. Hvad ytringen skal bruges til. Hvad er det, den talende vil?
  3. Hvordan afsenderen ytrer sig. Er der tale om direkte eller indirekte sproghandlinger? Bliver der impliceret noget, dvs. kommunikeret noget
    uden at det siges direkte?
  4. Hvilke regler, der gælder for selve kommunikationssituationen. Er der forventninger til en bestemt sprogbrug, adfærd, påklædning osv.

Med disse fokusområder får man stillet skarpt på, hvad det er, der i virkeligheden bliver sagt. Er sproghandlingen der er en teenager, der har smidt sit beskidte tøj på gulvet fx en anmodning, en advarsel, en nøgtern konstatering eller surt brok? Sætningens betydning er sådan set klar nok - eller er den? For hvad skal udsagnet bruges til? Er det en mors advarsel til omgivelserne om at se sig for, så de ikke snubler over tøjet? Eller er det svidende sarkasme med en indirekte opfordring til teenageren om at rydde op efter sig, fordi den pågældende mor er meget træt af sin families rod?

Den samme sætning kan betyde vidt forskellige ting, alt efter hvor og hvordan den siges, af hvem og med hvilket formål. Det er altså brugen af ytringer, som fører til forskellige betydninger, og disse betydninger kan bruges til at handle i verden med. Det var sprogfilosoffen J. L. Austin, der opfandt det begrebsapparat, som bruges til at analysere ytringer og dialog med. I faktaboksen herunder fremgår det, hvilke tre dimensioner en sproghandling har ifølge Austin:

Du skal logge ind for at skrive en note

Sproghandlingers tre dimensioner

Lokution er selve udsigelsen. Sproghandlingen skal udsiges og forudsætningerne for udsigelsen skal være til stede, dvs:

  1. Forberedelse: man skal forud for ytringen sikre sig, at man kan høres og forstås.
  2. Oprigtighed: man skal mene, det man siger.
  3. Forpligtelse: man skal holde ord.

Illokution er ytringens betydning i kombination med dens performative værdi og selve handlingen. Et eksempel:

Betydning: Hvis en politibetjent siger Jeg anholder dig hermed er den bogstavelige betydning forholdsvis utvetydig. Betjenten har tænkt sig at sigte personen for en lovovertrædelse. Hvis ikke personen frivilligt følger med til stationen, vil betjenten anvende magt.

Den performative værdi: Ytringens værdi som handling, dvs. hvad udsagnet kommunikativt tæller som, er sandsynligvis en erklæring eller ordre - og næppe en spøg, selvom det godt kunne være tilfældet.

Selve handlingen: Samtidig bliver der udført en handling nemlig selve anholdelsen i det øjeblik, at ytringen siges. Bemærkt, at det er kun i de såkaldte performative verber, der udfører en handling i samme øjeblik, at de siges (se 2.1 Performativer).

Perlokutionen er selve den fysiske effekt. Sproghandlingen er udført og effekten af den realiseret, dvs. anholdelsen, fornærmelsen, anerkendelsen, afskeden osv.

Du skal logge ind for at skrive en note

Indirekte sproghandlinger

Sproghandlingsanalyser kan også bruges til at undersøge, om der er flere lag i dialogen, "noget mellem linjerne" og såkaldte "skjulte" betydninger. Ligeledes kan man bruge Austins begreber til at forstå, hvordan der kan være sammenhæng mellem ytringer, der umiddelbart ikke giver mening sammen. Det er det, studiet af indirekte sproghandlinger drejer sig om.

Du skal logge ind for at skrive en note

Eksempel

Lad os tage et eksempel med en dialog mellem to studerende:

  1. X: Lad os gå i biffen i aften.
  2. Y: Jeg skal læse til eksamen.

Hvis man tager den bogstavelige betydning af de to ytringer, giver de ikke umiddelbart mening sammen, for Y taler om noget helt andet, end det han bliver spurgt om. Alligevel forstår vi straks, at Y svarer nej til X's forslag. For at forklare, hvordan vi udleder det, må vi følge den proces af logiske ræsonnementer, som X må foretage for at nå til konklusionen "nej".

Du skal logge ind for at skrive en note

Trin 1:

X undrer sig måske umiddelbart over, hvad en biografinvitation kan have med eksamenslæsning at gøre.

Du skal logge ind for at skrive en note

Trin 2:

X går imidlertid ud fra, at Y holder sig til den almindelige forventning om at være relevant (uddybes i 2.3. om Grices effektivitetsmaksimer). Derfor må Y's svar på en eller anden måde give mening i forhold til X's spørgsmål.

Du skal logge ind for at skrive en note

Trin 3:

At læse til eksamen tager formentlig hele aftenen, og derfor vil Y ikke have tid til at gå i biografen. I hvert fald ikke i aften.

Du skal logge ind for at skrive en note

Trin 4:

Ergo er Y's svar nej. Han vil ikke med, fordi han anser det for vigtigt at passe sin eksamenslæsning, og derfor har han ikke tid, fordi han har planlagt at bruge hele sin aften på det.

Det kan måske virke noget omstændigt at gå hele den tankeproces igennem, men den viser, hvordan ytringen "Jeg skal læse til eksamen" i virkeligheden kan betyde "nej" i den pågældende sammenhæng. "Jeg skal læse til eksamen" er altså en indirekte sproghandling - et afslag til en biografinvitation.

Men hvorfor siger Y så ikke bare nej med det samme? Det ville da være et hurtigt og præcist svar og dermed effektiv kommunikation. Det skyldes en lang række kulturelle forventninger om, at vi skal være høflige, og om at det kan virke stødende eller sårende, hvis man afviser andres invitationer. Derfor kan man nedtone det potentielt krænkende i et afslag ved at kommunikere indirekte og i det indirekte svar samtidig give en forklaring om grunden til afslaget, så den anden ikke vil opfatte det som en personlig afvisning.

Nej'et er altså essensen af Y's svar, det egentlige budskab, og det svar X skal forholde sig til. Det er altså den primære betydning og derfor den primære illokution. "Jeg skal læse til eksamen" er ganske vist den første betydning, man afkoder, men den er sekundær og ofte uinteressant i forhold til kernen af dialogens indhold. Derfor kaldes den bogstavelige betydning for den sekundære illokution.

Du skal logge ind for at skrive en note

Illokutionens bogstavelige og indirekte kraft

Den primære illokution

Det egentlige, primære budskab. Det "mellem linjerne", det ikke-udsagte. Det budskab, hvor der er noget på spil, som man derfor gerne vil undgå at sige direkte og forpligtes på, men som man gerne vil have afleveret uden at udtrykke det eksplicit.

Du skal logge ind for at skrive en note

Den sekundære illokution

Det som tåler dagens lys og som man vil stå ved. Ytringens bogstavelige og pålydende betydning, der dog er sekundær i forhold til den egentlige, primære betydning.

Formålet med analyse af indirekte sproghandlinger er:

  1. At udrede hvad der bliver sagt på det primære og sekundære illokutionære niveau. Det vigtigste er at nå frem til, hvad den primære illokution er, hvad der er det egentlige budskab.
  2. At afgøre om ytringerne er vellykkede eller ikke-vellykkede set i forhold til den talendes hensigter. Hav her fokus på reglerne for adfærd i den pågældende situation og på hvilken sprogbrug relationen mellem de talende foreskriver.
Du skal logge ind for at skrive en note

John Longshaw Austin (1911 - 1960)

Austin var britisk sprogfilosof, der siges at være fader til teorien om talehandlinger og hele ideen om, at ytringer i sig selv er handlinger. Ifølge Austin er sproget ikke bare passiv formidler af en virkelighed, men kan selv skabe eller forme virkeligheden. I løbet af 1950'erne udvikler han teorier og begreber til analyse af sproghandlinger, bl.a. de første beskrivelser og inddelinger af sproghandlinger. Dette arbejde videreudvikles senere af hans elever J. R. Searle. og H.P. Grice.

Du skal logge ind for at skrive en note

John Rogers Searle (1932 - )

Searle er en amerikansk sprogfilosof, der mest er kendt for sit arbejde med sproghandlinger. Hans vigtigste bidrag er dels en videreudvikling af Austins teori om den illokutionære handling, hans klassificering af sproghandlinger og hans analyse af indirekte sproghandlinger. I sin forskning trækker Searle også på andre kendte sprogfilosoffer bl.a. Wittgenstein og Paul Grice. I sin bog Speech Acts undersøger Searle bl.a. den illokutionære handling, det er at love noget. Searle er i dag professor emeritus ved Berkeley University i Californien.

Du skal logge ind for at skrive en note

Kommunikationsformål

Som vi har set, kan sproghandlinger have flere forskellige betydninger og formål, men undertiden kan en samtale være målet i sig selv.

Når man spørger om vej, fortæller sin ægtefælle om oplevelser på arbejdet eller orienterer sine kolleger om projektstatus på mandagsmødet, så udveksler man information. Det kaldes at indholdskommunikere.

Lige så ofte er formålet med samtalen at bearbejde forholdet til personer. Det sker typisk med den kommunikationsform som kaldes small talk, fatisk kommunikation eller relationskommunikation. Denne sprogbrug har kun til formål at vedligeholde eller udvikle den sociale og følelsesmæssige forbindelse. Der er ingen egentlig substans i indholdet andet end, at jeg er her, du er der og nu er vi sammen i samtalen. Der er tale om konventionsbundne ytringer som goddag, farvel eller som kassedamen siger i amerikanske supermarkeder: Hi, how are you today?.

Begge kommunikationsformål er lige vigtige. Man kan ikke sige, at det er mere betydningsfuldt eller vigtigt at indholdskommunikere end at relationskommunikere. Hvis ikke relationer plejes eller hvis man er uhøflig, så bliver den anden måske stødt eller vred, og så kan kommunikationen risikere at bryde sammen. Når mennesker opgiver at tale med hinanden, tager konflikt, vold og krig ofte over. Det er derfor, at pli, takt og tone og herunder relationskommunikation er vigtigt.

Du skal logge ind for at skrive en note

Hvad er sprogspil?

Sprogfilosoffen Wittgenstein har sagt, at man kan sammenligne det at bruge sproget med at spille et spil. I begge tilfælde følger aktørerne bestemte regler, og det gælder altid om et eller andet. Reglerne foreskriver, hvad man kan gøre for at vinde eller lykkes med sine hensigter. Når man skal beskrive et sprogspil, skal man redegøre for helheden, dvs. både de regler, der gælder for den pågældende kommunikationssituation og sprogspillets pointe, dvs. hvad det gælder om.

Du skal logge ind for at skrive en note

Eksempler

I sprogspillet 'duel mellem to stridende politikere' gælder det om at vinde kommunikationskampen, som altså er sprogspillets pointe. Det gør en politiker ved at fremstå troværdig, ved at komme med de mest overbevisende argumenter og ved at give eksempler på sine tidligere succeser. Spillerne skal hele vejen igennem give indtryk af, at de er på vælgernes side - og netop ikke at have magtambitioner alene for magtens skyld. Samtidig skal de bekæmpe hinanden sprogligt ved at fremhæve fejltagelser, urigtigheder og svagheder i den andens argumenter, arbejde og politiske program. De skal møde hinanden med fjendtlighed og mangel på forståelse for eller afvisning af modpartens synspunkter. Reglerne i dette sprogspil tillader spillerne at angribe hinanden meget personligt og med relativt barske udsagn. Fysisk kontakt under duellen vil opfattes som et brud på reglerene.

I et andet sprogspil 'at trøste et grædende barn' gælder det om at få barnet til at holde op med at græde og blive glad igen, hvilket altså er dette sprogspils pointe. Det gør man ved at spørge om grunden til, at barnet græder og ved at møde det med forståelse og trøstende ord. Optimalt set er opgaven at fjerne barnets problem eller grunden hertil, og hvis ikke det er muligt, så er målet at reducere problemet mest muligt. Det kan man gøre ved at henlede barnets opmærksomhed på noget andet og bedre fx ved at stille noget positivt i udsigt. Reglerne i dette sprogspil tillader spillerne tæt fysisk kontakt som kram, kærtegn og holden i hånd.

Du skal logge ind for at skrive en note

Vellykkethed

Når man sammenligner disse to sprogspil bliver det tydeligt, hvor galt kommunikationen kan gå, hvis man byttede om på regler og mål i de to spil. Når man skal bedømme sprogspil, skal man altså se på graden af vellykkethed i forhold til opgaven i den enkelte kommunikationssituation.

I sprogspil er sproghandlinger desuden flettet sammen med ikke-sproglige aktiviteter på en sådan måde, at en ytrings mening kun kan forstås ud fra en beskrivelse af helheden. Derfor skal der i beskrivelsen af sprogspil både indgå sproglige og ikke-sproglige aspekter bl.a. kropssprog, kontekst og genre.

Du skal logge ind for at skrive en note

Tekst, kontekst og genre

Kontekstmodel med genre og kulturel kontekst.

© Frit efter kontekstmodellerne hos Lützen, 2007

Kontekstmodel med genre og kulturel kontekst.

© Frit efter kontekstmodellerne hos Lützen, 2007

Hvis man betragter tale som en tekst, selvom det er noget, der foregår mundtligt, kan man kalde samtalesituationen og omgivelserne for en med-tekst eller en kontekst (kon=med).

Det skyldes, at både ytringen og samtalesituationen bidrager til at skabe betydning. Lad os tage et eksempel med en person i en supermarked-kontekst, der spørger: Er der mere mælk? Så betyder det: mælkekøleren er tom, er mælken udsolgt? Hvis samme person ved middagsbordet hjemme spørger om det samme, så betyder det: hvis der er mere tilbage i kartonen, vil jeg gerne bede om et glas mælk til.

Som man kan se, er konteksten ganske afgørende for, hvad ytringer betyder. Man kan derfor ikke nøjes med kun at analysere teksten eller ytringer, man skal også redegøre for konteksten. Dertil kommer, at betydningen af teksten i situationskonteksten kan lægges ind i endnu et lag nemlig en kulturel kontekst. Det er den følgende anekdote et godt eksempel på:

Du skal logge ind for at skrive en note

Den tjekkiske forfatter Milan Kundera fortæller i et essay, at han var helt sikker på, at en fransk-algerisk sekretær, der var ansat på det forlag, der udgav hans bøger i Frankrig, var forelsket i ham. Det mente han, fordi hun altid underskrev forlagets breve til ham med, hvad han anså for overdådige og poetiske former for afskedshilsener. Det måtte være hemmelige, romantiske invitationer, mente han. Men sekretæren var ikke spor forelsket. Hun var bare høflig og overholdt de kodeks, man har for skriftlig korrespondance i Algeriet. En ytring i en bestemt situationskontekst (brev med venlig-hilsen-forlaget flankeret med algeriske høflighedsmarkører) betød vidt forskellige ting i henholdsvis en tjekkisk og algerisk kulturkontekst.

Som en sidste betydningsskabende dimension kan man sige, at genreforhold er en tekstintern kontekst, dvs. et regelsæt for, hvordan budskaber skal formidles og forstås i en bestemt genre. Hvis journalisten begynder at skrive sine nyhedsreportager til avisen på rimede vers, er der nok mange, der vil undre sig. Ligeledes vil det nok vække en del forvirring, hvis værterne på TV2 News pludselig begynder at læse nyhederne op som festtaler og sige skål på tv. Så bliver udsendelsen til underholdning, og det vil få betydning for nyhedernes troværdighed. Begge situationer vil være brud på adfærdsregler og genreforventninger.

Du skal logge ind for at skrive en note

Ludwig Josef Johann Wittgenstein (1889-1951)

Ludvig Wittgenstein, 1933.

© Bridgeman Art Library/Private Collection 20th/Scanpix

Ludvig Wittgenstein, 1933.

© Bridgeman Art Library/Private Collection 20th/Scanpix

Don't ask for the meaning, ask for the use!

Denne sætning er en af Wittgensteins mest berømte erklæringer om sproghandlinger. Den udtrykker hvordan han mente, at man bør forstå ytringer. Wittgenstein var oprindeligt fra Østrig, men arbejdede gennem en årrække i England bl.a. som professor ved Cambridge University fra 1939-47. Han regnes i dag blandt det 20. århundredes mest betydningsfulde filosoffer.

Man taler gerne om den tidlige og den sene Wittgenstein. Den tidlige Wittgenstein var meget optaget af matematiske og filosofiske problemstillinger. I 1921 udgav han værket Tractatus Logico-Philosophicus (Logisk-filosofisk afhandling). Heri beskriver han sin omfattende og meget komplicerede teori om logikkens grundlag og sprogets virkemåde. Alle filosofiens store problemer mener Wittgenstein kommer af, at man har misforstået sprogets logik, og hans konklusion blev at "det hvorom man ikke kan tale, om det må man tie". Dermed mente Wittgenstein at have sagt, hvad der var at sige om sproget og dets forhold til verden.

Senere i livet ændrer Wittgenstein sin tilgangsvinkel til sproget med værket Philosophische Untersuchungen (Filosofiske undersøgelser). Her gør han på mange måder op med sine holdninger i Tractatus og skifter helt perspektiv. Den sene Wittgenstein mener, at sprogets primære opgave ikke er at være et middel til at gengive virkeligheden. Sprogets funktion er derimod at være en samling af sociale redskaber for sprogfællesskaber. Han finder på begrebet sprogspil. Det skal belyse regler og pointer i forskellige kommunikationssituationer. Sproglige aktiviteter er knyttet til ikke-sproglige sammenhænge. Kun ved at fokusere på brugen frem for meningen kan man ifølge den sene Wittgenstein sige noget meningsfuldt om ytringers betydning.

Du skal logge ind for at skrive en note

Opgave 2.1 Eksempler

Gruppeopgave.

  1. Kom med eksempler på forskellige typer sprogspil.
  2. Kom med eksempler på situationer, hvor regler i et sprogspil brydes.
    Hvad sker der så?
  3. Forklar sprogspillet 'vittigheder'.
Du skal logge ind for at skrive en note
ISBN: 9788761643599. Copyright forfatterne og Systime A/S 2018